Mémoire fra Gourry de Chadeville er en cognac med uhyggelig koncentration og dybde. Her folder mørke nuancer sig ud i form af shellak, rancio, blomme, mandel og mokka. Vinen har lagret i minimum 25 år og fremstår som en intens og kompleks oplevelse.
Gourry de Chadeville råder over enestående vinmarker i Grande Champagne – det mest prestigefyldte cru i Cognac – og har dermed fundamentet til at skabe noget af det ypperste, området kan præstere. Produktionen er stærkt begrænset, og en konstant efterspørgsel fra franske connaisseurs betyder, at kun små mængder finder vej til eksport.
Huset, som blev grundlagt i 1619 og dermed er verdens ældste cognachus, er stadig familieejet. Alt destilleres og lagres på ejendommen, udelukkende på fade af Limousin-eg, der giver naturlig dybde og farve. Der tilsættes intet – autenticiteten står uberørt.
Pierre Gourry udtrykker filosofien klart: “Vi producerer kun 20.000 flasker årligt, men kunne uden problemer sælge langt mere. Det ville dog betyde, at vi måtte forcere rotationen af de gamle cognacer i kældrene – og så ville vi ikke kunne lave ordentlig cognac i fremtiden. Det ønsker vi ikke.”
Mémoire er med andre ord ikke blot en cognac – men en fortælling om tålmodighed, håndværk og en helt særlig tradition fra hjertet af Grande Champagne.
-
Land
-
Årgang-
-
Alkohol
-
Indhold