Dansk Økologisk single malt whisky – Fra det vindblæste Thy.
Thy Whisky Destilleri præsenterer en dansk single malt whisky, lagret på sherryfade og lavet af byg, der både er dyrket og maltet på destilleriets egen slægtsgård.
Essensen af Thy Whisky afspejler farm-distillery stilen med en whisky, der er lagret på oloroso, PX, og bourbonfade. Resultatet er en balanceret, fyldig whisky med frugtige noter og en let maltsødme.
Thy Whisky udstråler de elementer, der gør den unik: Korn og malt er i fokus, dyrket økologisk på egne marker og forarbejdet med en mild sødme og et strejf af bøgerøg fra maltningen i destilleriets tromler. Den specielle enkelt-destillationsproces er designet til at bevare mest mulig malt- og kornaroma, mens en blanding af bourbon, oloroso og PX sherryfade tilføjer nuancer af vinøs sødme, vanilje og varme krydderier, som fremhæver whiskyen’s maltede karakter.
Thy Whisky Destilleri er et økologisk familieejet destilleri baseret på slægtsgården Gyrup i Thy. Produktionen er 100 % økologisk og "single estate" med et fokus på at udforske det lokale terroir i dansk whisky.
Beliggende mellem Vesterhavets vindblæste heder og klitter og de bølgende kornmarker ned mod Limfjorden, afspejler destilleriet en stærk tilknytning til det naturskønne landskab, hvor familien har boet i generationer.
-
Land
-
Årgang-
-
Alkohol
-
Indhold