Valnødlunds marker, frugtlund og hjortefarm drives 100 % økologisk.
Valnødlund ligger i Glim ca. 4 km uden for Roskilde.
Valnødlund
Glimvej 19B
4000 Roskilde
Tlf. 51886269
CVR: 38687182
Salg af dådyrkød fra gårdbutikken
I vores gårdbutik kan du købe dådyrkød fra egen farm, honning fra egne bistader samt frugt fra vores økologiske frugtplantage i høstsæsonen (efteråret).
Butikken åbnes, når vi er på gården – men ring gerne først til Åse Salmonsen på 51 88 62 69, hvis du ønsker at købe hjortekød eller honning.
I butikken kan du også købe økologiske kyllinger, og op til jul har vi økologiske ænder – alt sammen fra Gothenborg, som bl.a. er leverandør til den tostjernede Michelin-restaurant Frederikshøj.
Hvis du har specifikke forespørgsler om dyreryg, dyrekøller eller lignende, er du velkommen til at ringe og høre, hvad vi har, og få det lagt til side, til når det passer dig at hente det.
Se Fødevarestyrelsens kontrolrapport fra Valnødlund her.
Valnødlund
Valnødlund blev købt af Åse og Ulrik Salmonsen i 1995.
I dag ejes Valnødlund i fællesskab af Lars, Jens og Åse Salmonsen. Det er dog fortsat Åse Salmonsen, som i en alder af 76 år suverænt står for den daglige drift.
Salg af vin fra Wine & Nature
Åse bor på gården og hjælper gerne hvis du ønsker at købe nogle af vinene fra Wine & Nature i gårdbutikken. Men hun kan ikke hjælpe dig med hvilke vine du skal vælge. Skal du have vin til hjortekød kan du finde dybdegående artikler på vores blog. På vores blog finder du også artikler om vine til vildt, samt hvilke tanker du skal gøre dig i forhold vinvalg afhængigt af hvilket tilbehør du vil servere sammen med vildtet.
Ønsker du rådgivning om vinvalg, bedes du kontakte Lars Salmonsen på 60 18 03 72 for at aftale et tidspunkt.
Det er også på Valnødlund at mange af Wine & Natures vinsmagninger afholdes. Her finder den næste vinsmagning. Der afholdes også vildt og vinsmagninger, hvor det er muligt at smage på hjortekødet fra Valnødlund og vinene der passer til.



